tilbage til forsiden  
ODENSE
NY KLINIK I MIDDELFART
Vestergade 44, 3. sal (indgang Klaregade)
Teglgårdsparken (i lægehuset)
5000 Odense C Tlf. 66 126 226
5500 Middelfart Tlf. 64 402 403
KONTAKT/TIDSBESTILLING
 
 
     


Fakta om tandimplantater

Hvad er implantatet lavet af?
Tandimplantater er lavet af titanium. Titanium har den egenskab, at det kan forene sig med det menneskelige væv - og det uden overfølsomheds-reaktioner eller udvikling af allergi.

Tandimplantatet kan bedst sammenlignes med en skrue, der har samme størrelse som den tandrod, det skal erstatte.

Hvordan foregår behandlingen?
Ved en lille operation i lokalbedøvelse indsættes tandimplantatet i kæben, og knoglecellerne vil nu vokse fast på tandimplantatets overflade, så det sidder fast i kæben. Typisk går der 3-4 måneder, før denne proces er afsluttet.

I nogle tilfælde kan man montere tænder på tandimplan-taterne med det samme. Andre gange må man vente fra mellem 14 dage til 3-4 måneder. Hvornår tænderne kan monteres, afhænger af en række individuelle forhold:

  • Er du ryger eller ikke ryger?
  • Hvordan er kvaliteten af din knogler?
  • Har du knogle nok. eller skal der først
    bygges en ny op?
  • Har du netop haft betændelse i området?
  • Hvordan er din generelle sundheds tilstand?
  • Hvor mange tænder skal du have erstattet?
  • Hvilken løsning vælger du?
  • Hvordan er din Økonomi?

-for blot at nævne nogle af de forhold der kan gøre sig gældende.